Anmeldelse: Wander fra Peech (aka min intense tryllestav)

Wander vibrator fra Peech

Dette blogindlæg indeholder affiliatelinks (markeret som reklamelinks), som betyder, at vi får en lille kommission for hvert salg, der går gennem linksene. Derfor er vi forpligtet til at markere blogindlægget her som reklame. Holdningerne i blogindlægget er dog helt vores egne.

Hvad gør en nybegynder, der gerne vil i gang med at prøve sexlegetøj? Dét spørgsmål har jeg sat mig for at finde et svar på, og jeg er så heldig, at sexlegetøjsguruerne over dem alle - Peech - har indvilliget i at hjælpe mig! 

I bedste “overrask mig!”-stil har de derfor sendt mig fire af deres produkter, som jeg tester og anmelder én efter én. Først prøvede jeg deres ikoniske klitorisstimulator Clamy (reklamelink) og så den lille vilde Nyx vibatror (reklamelink). Nu er turen kommet til Peechs bud på en klassisk wand - Wander (reklamelink).

Kraftfuld og elegant vibrator med imponerende fleksibilitet

“10 powerful vibration intensities and an ergonomic shape”. Sådan står der på siden af pakken, som min nye Wander ankommer i. Som vi alle ved, er indpakning everything, og det samme må siges at være tilfældet her, hvor sammensmeltede pastelfarver på indpakningen indikerer, at jeg her har med en elegant vibrator at gøre. 

Hvorvidt æsken indeholder en kraftfuld vibrator, hersker der heller ingen tvivl om. Ud over produktbeskrivelsen på siden af æsken, står det nemlig også på forsiden. Jeg bliver spændt på, hvordan sådan en kraft mon opleves. Indtil nu har jeg kun testet mindre, håndholdte vibratorer i den mere begyndervenlige kategori.

Jeg åbner æsken og finder en smuk, dybblå vibrator i “wand”-design med sirligt bløde rundinger. Den ene ende - grebet - er forholdsvis slankt, mens den anden ende har en rund top med en indbygget motor, som kan bøjes i alle retninger - selve vibratoren. “Den er godt nok elegant”, tænker jeg. 

Dens dybblå farve gør, at jeg bliver intuitivt draget af den. Det er nemlig min yndlingsfarve, og når jeg er stødt på den tidligere i mit liv, har den næsten altid givet mig tryghed og ro. 

Wander vibrator fra Peech indpakning

Dyb, dybere, dybest

Som med flere andre af Peechs egne produkter har Wander mønstre og intensiteter til enhver smag. Der er den klassiske jævne vibration, som man kan indstille i tre forskellige intensiteter, hvor den første er den blideste og den tredje den kraftigste. 

Jeg må dog konstatere, at der i Wanders tilfælde ikke findes nogen blide vibrationer. Det er intenst fra start, og vibrationerne fra motoren for enden sender summende fornemmelser hele vejen op i min arm - og det er bare niveau 1!

Efter de jævne vibrationer i tre forskellige intensiteter følger vibrationsmønstre, som skifter mellem staccato, bølgende, intensitetsskiftende og cirkulært varierede rytmer. Hvert mønster sender sine effekter mod mig med dyb og tung kraft. 

På deres hjemmeside skriver Peech, at Wanders form og funktion gør det muligt at udforske forskellige vinkler og trykpunkter - for eksempel gennem massage af andre dele af kroppen end det genitale område. Med den intensitet Wander lægger for dagen kan jeg virkelig godt forstå denne opfordring, og jeg prøver at lade vibratoren glide langsomt mod forskellige områder af min krop, mens jeg forsøger at finde indre ro og lade min vejrtrækning nå solar plexus. 

En (intens) invitation til at mærke dig selv

Som jeg fører Wander mod forskellige dele af min krop, kan jeg mærke hvordan de dybe rystelser fra vibratoren bløder op og sætter sammentrækninger i gang på samme tid. Det føles næsten voldsomt at blive ramt af, så snart vibratoren føres et nyt sted hen. 

På trods af sin størrelse er Wander fantastisk nem at styre, og de forskellige funktioner glider over i hinanden på en sammenhængende og organisk måde - på samme måde som de dusty pastelfarver udenpå æsken. Det er en tryg og afslappet oplevelse, som gør det nemt at fokusere på vibrationernes intense kommunikation med mine nervebaner. 

Rystelserne når langt, og sensationerne er så dejlige. Men det er også lidt intenst, som de går under huden og med tålmodighed vokser sig større og større. Jeg skifter funktion og slapper af, mærker efter og sanser nye dybder i mig selv. Jeg trækker vejret dybt ind - what a wanderful world. 

De kraftige vibrationer gør dog også, at jeg på et tidspunkt må have en lille pause. Det bliver simpelthen lidt for meget for mig. Der er helt klart ikke tale om en begyndervibrator a la Clamy eller Nyx (reklamelinks), men derimod en intens, tung tryllestav, som virkelig kan sende følelser ud i hele registret af ens kropslighed! 

Wander vibrator fra Peech

Konklusion: Derfor skal du prøve Wander 

Noget af det mest centrale, som jeg erfarer ved Wander, er, at jeg ikke skal være bange for de kraftige bølger - heller ikke selvom at de periodisk bliver lidt for meget. 

Det er faktisk virkelig dejligt med en tyngende wand til at løfte kropsligheden, og jeg kan virkelig mærke mig selv efter at have brugt den. Jeg trækker vejret langsomt og tungt. Her er jeg, og hvor er det i grunden fantastisk. 

Kort sagt er Wander fra Peech:

  • Elegant, intens og fantastisk groundende

  • Nem at styre, behagelig at holde om, og du kan bruge den mange steder på kroppen - inklusiv håndtaget, som ifølge Peechs hjemmeside også kan bruges til penetration (!)

  • Et oplagt valg til dig, der søger en vibrator med en kraftig motor, der også kan bruges til dybdegående massage

Jeg håber, at dette lille skriv har givet dig lyst til at kaste dig ud i at prøve Wander selv, uanset om du er rutineret bruger af sexlegetøj eller nybegynder med stort N, ligesom mig.

Spar 15 % på dit næste køb hos Peech med koden khunderlivet15 (reklamelink)!

Kram, Mathilde <3

Mathilde Bjerring Eriksen

Mathilde er musiker og antropolog og befinder sig ofte i krydsfeltet mellem kreativitet, projektledelse og mennesker. Her på bloggen skriver hun om alt fra hormoner og PCOS til feminisme og slutshaming.

Næste
Næste

Anmeldelse: Nyx fra Peech (aka den lille vilde)