Cyklusekspert in spe: Tanker fra kurset Kvinde Kend din Cyklus
Reklame for kurset Kvinde Kend din Cyklus
Over sommeren har jeg fulgt Laura Grubbs kursus Kvinde Kend din Cyklus, som jeg har opdateret løbende om på min Instagram. Som du måske nok ved, så er cyklussen bestemt ikke noget nyt fænomen for mig. Jeg har både tracket og skrevet om den igennem årenes løb og har af flere omgange talt positivt for et bedre cykluskendskab i forskellige danske medier. Men selvom jeg har forholdt mig positivt og nysgerrigt til cyklussen, har jeg aldrig rigtig for alvor dyrket min egen. Ikke før nu, i hvert fald.
Lauras kursus har på mange måder været den seksualundervisning, jeg aldrig fik, men inderst inde ønskede, når det kom til min krops månedlige udsving. Og det har været SÅ tiltrængt i en alder af 25 endelig at have fået den viden!
Kurset har forløbet 100 % online og har fulgt kroppens forskellige faser, sådan at man har kunnet lære om de enkelte faser, mens man selv gennemlevede dem (mega smart). For mit vedkommende begyndte jeg i menstruating-fasen, som for de flestes vedkommende er den mest velkendte af alle faserne, og bevægede mig langsomt gennem cyklussen derfra; i alt fire moduler tætpakket med viden, gode råd, konkrete kostvejledninger samt yoga- og meditationsvideoer tilpasset hver enkelt fase. Med andre ord lidt af en mundfuld!
Sjældent har jeg været så obs på min krop som i den periode, jeg har fulgt Lauras kursus. Det har både været enormt frigørende og en lille smule angstprovokerende for sådan en som mig, der er verdensmester i at overhøre min krops signaler. Nu, hvor jeg aktivt har givet mig tid til at lytte efter, har jeg pludselig et ansvar for at handle på den information, og det er ret stærkt, for ikke at sige uvant.
Blandt de ting, jeg har lært ved at følge Lauras kursus, som har haft størst betydning for mig, er:
Hvor stor en indflydelse kosten har på mine hormoner. I know, du er, hvad du spiser, men det unikke samspil, der er mellem fluktuerende hormoner og forskellige fødevarer er altså vildt fascinerende og hamrende overset i en kultur bygget på kapitalistiske tab-dig-og-bliv-glad-narrativer!
At min cyklus er min, og at den på én og samme tid kan være lige så forudsigelig som den kan være uforudsigelig. I den periode, hvor jeg har fulgt Kvinde Kend din Cyklus, er der sket så mange ting i mit liv, som har påvirket mig på alle mulige planer, inklusive min cyklus. Det har været utrolig lærerigt at observere.
Styrken i at stå ved min intuition, stoppe pleaseriet og sætte mig selv først (grænseoverskridende!).
Og i den forlængelse: Vigtigheden af ro. Ro til at flade ud og bare være, når kroppen kalder på det. Det er et kæmpe privilegium at kunne slappe af i et samfund bygget på effektivitet og performance. At tage en lur er en lille modstandshandling i sig selv, men du må godt!
Det har været en vild rejse at blive dus med min cyklus, og den er først lige begyndt!
Er du klar på at starte dit eget cykluseventyr? Så skriv dig på venteliste til Lauras webinar om cyklussens fire faser her - det er helt uforpligtende og koster ikke en krone.