FAQ: Endometriose
Endometriose er en underlivssygdom, der rammer op mod hver 10. kvinde. Den kan være aldeles smertefuld, og ønsket graviditet kan være kompliceret, hvis ikke umulig, at opnå. Læs med her, hvor vi har samlet en kort FAQ om endometriose. Nogle gange er det ikke kun kærlige hilsner vi modtager fra underlivet. Der kan være mange grunde til, at underlivet udsender "NOT your best bud"-vibes, og endometriose kan være én af dem.
Du kender måske til de ubehagelige og til tider ganske smertefulde kramper, der kan følge med menstruationen, specielt de første dage. Men forestil dig så, at smerten er så invaliderende, at selv stærkt smertestillende medicin ikke tager smerterne, og du er bundet til din seng i flere dage.
Det lyder ikke synderligt indbydende, vel? Men det er hverdagen for op mod 10 % af danske kvinder. Så selvom du ikke selv lider af endometriose, så er det højst sandsynligt, at du kender én, der gør. Eller måske lider du selv af smerter, som endnu ikke er diagnosticeret.
Viden er magt, og jo mere du ved om sygdommen, jo bedre kan du støtte din veninde, søster eller mor. Og du kan få et sprog, der kan bruges til at snakke med lægen om, hvad du oplever i din krop.
Hvad er endometriose?
Endometriose er forekomsten af endometrie-væv uden for livmoderhulen. Det betyder at væv, der ligner livmoderslimhinden, findes udenfor livmoderen, f.eks. på æggestokke, på tarmene og på blæren. Vævet reagerer ligesom det slimhindevæv, der sidder i livmoderen, og påvirkes derfor på samme måde af æggestokkenes hormoner. Men modsat slimhindevævet i livmoderen kan endometriosevævet ikke komme af med det blod, som dannes ved menstruationen, og vævet bløder derfor direkte ud i bughulen.
Blodet optages som regel i kroppen igen, men i den forbindelse opstår en betændelseslignende tilstand i det omkringliggende væv. Der kan desuden opstå arvæv og sammenvoksninger. Dette tilsammen giver kraftige smerter i underlivet - i starten i forbindelse med menstruationen, men efterhånden også mellem menstruationerne. Ubehandlet kan endometriose give kroniske smerter og nedsat fertilitet, dvs. nedsat mulighed for at blive gravid.
Endometriose inddeles i tre former eller typer:
Som cyster på æggestokkene ("endometriomer", endometriosecyster eller chokoladecyster)
Som indvækst i det underliggende væv (infiltrater/dybt infiltrerende endometriose)
På bughinden ("peritoneal" endometriose)
Hvordan føles endometriose?
Det mest almindelige at mærke når man har endometriose er smerter før og under menstruationen og i forbindelse med ægløsningen. Derudover oplever mange kraftige og/eller uregelmæssige blødninger, udpræget træthed og smerter i forbindelse med sex. Visse kvinde med endometriose oplever desuden allergier og hyppige svampeinfektioner. Kort sagt: en cyklus fra helvede... Sorry.
Udover de smertefulde og ubehagelige fysiske symptomer følger ofte også de mere "usynlige" symptomer som:
Træthed, uoplagthed, søvn- og appetitforstyrrelser
Irritation, vrede og mistro
Hjælpeløshed, håbløshed og generel ulyst
Udskydelse af beslutninger, indsnævring af aktiviteter
Tilbagetrækning og isolation
Der er dog endometriosepatienter, der bliver diagnosticeret ved et tilfælde i forbindelse med andre helbredsundersøgelser. Disse patienter oplever altså ikke symptomer på endometriose forud for diagnosticeringen.
Hvor sidder endometriose?
Som beskrevet tidligere, så sidder endometriose udenfor selve livmoderen. Det kan sidde på f.eks. æggestokke, æggeledere, blæren, i og på tarmene, mellem skeden og endetarmen og i bughulen (maven). I sjældne tilfælde er det endda set på mellemgulvet (diaphragma) og lungerne, men det er heldigvis yderst sjældent. Herunder er en fin illustration af, hvor endometriose kan sidde.
Hvorfor får man endometriose?
Endometriose er en relativt ny sygdom - eller dvs. den har nok eksisteret i rigtig mange år, men det først indenfor de seneste ca. 20 år, at der har været fokus på sygdommen blandt læger og i medicinsk forskning. Derfor ved man faktisk ikke, hvad årsagen til endometriose er, og der forskes i hele verden for at finde ud af det. Et studie fra USA har vist, at der er en sammenhæng mellem dioxin (miljøgift) og udviklingen af endometriose.
Andre teorier, der har været fremsat, er følgende:
Endometriose er retrograd menstruation. Denne teori foreslår, at noget af livmoderslimhinden løber med menstruationsblodet baglæns ud af æggelederne. Her sætter det sig fast til underlivet (bughulen) og fortsætter med at vokse. Ifølge visse eksperter har alle kvinder retrograd menstruation, men peger på, at det er et problem med immunforsvaret eller en hormonel ubalance der gør, at visse kvinder udvikler endometriose, mens andre ikke gør.
Endometriosevævet spredes med lymfe- og blodkar. Denne teori går ud på, at slimhindevæv fra livmoderen spredes gennem lymfe- og blodkar, og at endometriose er genetisk bestemt, således at visse familier har større risiko for at udvikle sygdommen.
En tredje teori mener, at væv, fra fosterstadiet senere udvikler sig til endometriose, eller at voksent væv i særlige tilfælde beholder de muligheder, det havde på fosterstadiet til at ændre sig til reproduktivt væv (livmoderslimhinde el.lign.).
Der forskes intensivt på området og håbet er, at det en dag lykkes at finde en helbredende behandling mod endometriose.
Hvordan behandler man endometriose?
Formålet med behandlingen er ikke at kurere, da endometriose er en kronisk sygdom. Det vil sige en sygdom, du må leve med resten af livet. Behandling sigter derfor efter at reducere smerter og andre symptomer, bedre fertiliteten eller forbehandle til en operation.
Ved milde/lette tilfælde af endometriose forsøges først smertestillende medicin, som f.eks. Ipren eller Ibuprofen. Derudover kan p-piller og hormonspiral også afhjælpe symptomerne. Faktisk mener de fleste også, at fysisk aktivitet kan afhjælpe symptomerne, og det har den ekstra gevinst at frigive endorfiner, som gør os glade indeni! Dette udgør den primære behandling, og den hjælper heldigvis rigtig mange.
De mere hardcore tilfælde af endometriose behandles i dag oftere og oftere med operation. Der behøves tit mere end én operation, da symptomerne ofte vender tilbage. Er smerter og symptomer så alvorlige, at de hæmmer patientens dagligdag, er allersidste udvej at fjerne livmoder, æggeledere og æggestokke fuldstændig.
Hvem får typisk endometriose?
Alle mulige forskellige kvinder! Det er det korte svar. Desværre er antallet af nye tilfælde af endometriose stigende, og der er endnu ingen tydelig årsag til, hvorfor det er sådan.
De patienter, der diagnosticeres med endometriose, er hyppigst mellem 30-40 år. Men generelt er det kvinder i den fertile alder, der bliver diagnosticeret med endometriose. Det anslås desuden at sygdommen er underdiagnosticeret. Grunden til dette kan være, at der går lang tid fra der opstår symptomer, til patienter diagnosticeres. Desuden er mange kvinder på hormonel prævention, som for eksempel p-piller, der kan skjule symptomer på endometriose. I de tilfælde opdager kvinder først at de har symptomer, når de ønsker at blive gravide.
Kan man få børn, hvis man har endometriose?
Ja, det kan man godt! Desværre er alle former for og grader af endometriose forbundet med nedsat fertilitet. Op mod 50 % af kvinder med endometriose oplever at være ufrivilligt barnløse. I Danmark er der mange muligheder for at modtage fertilitetsbehandling, og 70 % af de ufrivilligt barnløse kvinder, der får fertilitetsbehandling, oplever heldigvis at blive mødre.
Gør det ondt at have sex, hvis man har endometriose?
Ifølge Lægehåndbogen diagnosticeres 30 % af kvinder med underlivssmerter med endometriose. Disse smerter inkluderer også smerter i forbindelse med sex. Det betyder ofte frustrationer i parforholdet og en redefinering af, hvad sex er for den enkelte patient såvel som parret. Endometriose Foreningen kan hjælpe med flere råd omkring sex og endometriose.
Har jeg endometriose?
Ifølge Endometriose Foreningen tager det i gennemsnit syv år fra en kvinde opsøger lægehjælp, til diagnosen endometriose stilles. Det er ualmindeligt lang tid at gå med voldsomme smerter og stort ubehag. Derfor er det vigtigt at du søger læge, hvis du mistænker at du kunne have endometriose.Du kan spørge dig selv om du oplever følgende:
Smerter før og under menstruation
Smerter i forbindelse med ægløsning
Smerter i forbindelse med sex
Barnløshed
Kraftige og/eller uregelmæssige blødninger
Udpræget træthed
Smertefuld vandladning og afføring under menstruation
Diarre, forstoppelse, kvalme m.v.
Svarer du ja til nogle eller alle af disse symptomer (som er de mest almindelige ved endometriose), bør du opsøge din læge og få talt om, hvorvidt du bør undersøges for endometriose (der som ALTID bør foretages af en specialist - altså ikke din egen læge. Det er bare din egen læge, der skal sende dig videre). Vær dog opmærksom på, at mange af disse symptomer er helt naturligt forekommende i løbet af en menstruationscyklus og ikke betyder, at du har endometriose. F.eks. kan jeg godt opleve både smerter ved afføring og udpræget træthed i forbindelse med min menstruation - og jeg har ikke endometriose!
Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om endometriose eller har brug for støtte, hjælp eller vejledning, så tjek Endometriose Foreningen ud. Her kan du blandt andet læse meget mere om hverdagen med endometriose, læse andre kvinders historier (OBS! Dette anbefales IKKE, hvis du pt. er i gang med et udredningsforløb for endometriose) og finde hjælp, råd og vejledning. Du kan også støtte dem økonomisk, så de har flere midler til forskning og vidensdeling om endometriose. For som nævnt i starten; viden er magt, og jo mere vi ved om endometriose, jo bedre kan vi hjælpe dem, der lider af det.
Kilder: Endometriose Foreningen, Lægehåndbogen.