Historier fra følgerne: Sådan er det at have herpes

Herpes i underlivet skyldes infektion med herpes simplex virus (HSV). Man skelner mellem to typer af herpesvirus, HSV1 og HSV2, hvoraf det første oftest ses på læberne i form af forkølelsessår, mens det andet typisk viser sig som små, væskende blærer på kønsdelene. Begge typer virus kan dog smitte begge steder, for eksempel kan et forkølelsessår på læberne overføres til kønsdelene gennem ubeskyttet oralsex og omvendt. I daglig tale kaldes begge typer derfor ofte blot “herpes”.

80 % af den voksne befolkning har antistoffer mod herpesvirus i kroppen, og har altså været i kontakt med et af de to typer af virus på et tidspunkt i deres liv. Har du herpes, er du altså langt fra alene! Er man først blevet smittet med herpesvirus, vil virusset forblive i ens nerveceller resten af livet. Man kan derfor sagtens være smittet uden at vide det. 

Mange tror, at en diagnose med herpes i underlivet betyder, at man ikke længere kan have sex. Sådan er det heldigvis ikke. Herpes smitter primært ved direkte slimhindekontakt fra en smittet, som har et aktivt udbrud. Smitterisikoen minimeres derfor betydeligt, hvis man afholder sig fra ubeskyttet sex, når der er et aktivt udbrud i gang. Og selvom man aldrig bliver fri af virusset, kan man minimere udbrud med medicinsk behandling, som virker ved at hæmme produktionen af virus i kroppen. 

Nedenfor kan du læse en håndfuld anonyme beretninger fra følgere, der lever med herpes. Som flere af dem skriver, kan det være lidt af en mavepuster at få diagnosen, men det er ikke verdens undergang, og det kan gøre en verden til forskel at tale om det med nogen, du føler dig tryg ved.

Er du i tvivl om, hvorvidt du har herpes i underlivet, kan du blive testet hos din læge eller en klinik for kønssygdomme, som bl.a. kan pode med en vatpind fra blærer eller sår. Ofte vil lægen dog allerede kunne se, om der er tale om en herpesinfektion ved at kigge på det pågældende område, hvor et udbrud mistænkes at være.

Følgerfortælling 1: “Det har ikke ændret noget som helst”

Jeg fik herpes at en slatten halvsyg tinderdate. Husker at jeg græd, fra jeg stod med spejlet mellem benene, og det gik op for mig, at det nok ikke bare var svamp, og til den søde læge konstaterede, at det var herpes. (Græd endnu mere, da da gik op for mig, at jeg ikke kun havde haft herpespik i vagina men også i munden – slap dog med herpes på vagina). Hun trøstede mig og sagde, at det nok skulle gå. Selvom jeg ikke troede hende, fik hun jo ret.

Efter enormt mange googlesøgninger og snakken med min læge gik det op for mig, at det slet ikke er så slemt eller skamfuldt, det er virkelig nemt at behandle, når man lige lærer symptomerne at kende, og virkelig mange har det. Jeg var virkelig nervøs for mit sexliv, men let’s be honest: det har ikke ændret noget som helst.

Man kan godt bolle uden kondom, når ikke man er i udbrud (selvom det selvfølgelig altid er en god idé, med eller uden herpes), men hold dig til gengæld helt fra at have sex, når du er i udbrud. Og vigtigst af alt, nej du skylder ikke at fortælle din date eller nogen andre, at du har herpes, det er helt op til dig. Jeg har dog valgt at snakke åbent om det og gøre det til en del af min horrible dating-historik, og nu kan jeg godt grine ad det. Som de siger så fint i Venus Hotline: Næsten alle har en sexsygdom, og dem som ikke har, har noget, der er meget værre. 

Følgerfortælling 2: “Jeg fik piller, og det gik væk”

Jeg fik herpes en sommer. Jeg fik det af min mand, som har forkølelsessår, og når han har det, passer vi på med at kysse. Det her var så en rift – troede vi – men den havde herpesvirus i sig, og nu har jeg det. Jeg troede, jeg skulle til at have svamp, det får jeg jævnligt. Jeg var på sommerferie og behandlede det, som jeg normalt behandler svamp, og det blev bare værre. Til sidst måtte jeg til en ukendt, lokal læge og have kigget på det, og jeg havde små blister i hele området dernede. De blister, der gør ondt, når man har en på tungen, dem havde jeg i massevis i mellem benene. Alt, jeg skulle af med, gjorde ondt. Jeg græd, rystede. Det var forfærdeligt. Og det var ganske rigtigt herpes.

Jeg fik piller, og det gik væk, og jeg gik og frygtede det næste anfald. Jeg læste op på det, at første anfald var det værste. Min læge sagde, at måske kom der aldrig flere. Nu har jeg haft anfald nummer to, fik behandlet det tidligt, og det var ikke så slemt. Det var ubehageligt, men det gik. Og så lærte jeg i slutningen af første anfald, at jeg kunne plastre al hud til i inotyol salve til babyer, det hjalp lidt. Jeg vil gerne stadig lære mere om det, høre folks historier. Vide, at man ikke er alene. Herpes i mundvigen taler folk gerne om, men det her… 

Følgerfortælling 3: “Jeg ville ønske, jeg havde vidst, at det ikke er så slemt!”

Min kæreste var helt hvid i hovedet, da han fortalte mig, at han havde herpes. Han løj endda om det første gang, han sagde det, og antydede, at han lige havde fundet ud af det. Det var ikke tilfældet. Men jeg tog det meget pænt, og vi sørgede for at bruge kondom hver gang, vi havde sex, og han havde – eller var i tvivl om han havde – et udbrud. En nat var vi meget fulde og havde sex med kondom, fordi han havde et udbrud, men kondomet faldt af, uden han opdagede det. Jeg blev edderspændt rasende. Der gik ikke længe, før jeg fik første udbrud, og jeg blev kun mere rasende, ked af det og bange.

Jeg ville ønske, jeg havde vidst, at det ikke er så slemt! Jeg har meget sjældent udbrud, men har taget flere kure (aciclovir), fordi jeg har været i tvivl. I forbindelse med min første graviditet blev det en bekymring – mange er plagede af udbrud under graviditeten, og i internet-rabbit holes kan man læse, at herpessmittede skal have kejsersnit (ikke sandt!!!). Ganske rigtigt fik jeg et udbrud i slutningen af graviditeten, og derfor satte min læge mig på en præventiv kur for at være sikker på, at jeg ikke fik et under fødslen og kunne smitte min baby — noget jeg helt havde glemt, inden jeg satte mig til at skrive denne tekst.

Da jeg først blev smittet, ville jeg ønske, jeg havde vidst, hvor ufarlige de der udbrud er. Det er da irriterende at skulle være opmærksom på det, men jeg skal bruge en lampe og et forstørrelsesspejl for overhovedet at kunne se noget, og for mig opleves det mindre generende end svamp, som vi jo er mange, der kender. Skammen var det værste, og den er også helt væk for mig nu! Det hjælper at tale om det, lave lidt sjov med det, at have en sød læge og have aciclovir på lager. Kys.

Følgerfortælling 4: “Det skal nok gå, selvom du har herpes”

Jeg fik herpes ud af det blå. Min kæreste har aldrig haft herpes på de nedre dele, han havde blot herpes på læberne, men havde ikke været i udbrud i den tid, vi havde kendt hinanden. Pludselig en dag fik jeg mange sår og revner i underlivet, uden jeg vidste hvorfor, blandt andet en revne som gik parallelt med min klit, og som var 2-3 cm lang. Det var så smertefuldt, især det at skulle tisse, det græd jeg mig igennem hver eneste gang. Jeg begyndte samtidig at få influenzasymptomer og besluttede at tage til lægen. Han havde en teori om, at jeg havde herpes, og spurgte, om jeg var blevet testet før. Jeg sagde ja, da jeg fejlagtigt havde troet, at jeg også var blevet testet for herpes, da jeg senest var blevet testet for sexsygdomme, og troede ikke, at jeg kunne være blevet smittet siden, da jeg ikke havde skiftet partner. Han ville derfor ikke pode mig, da han troede, at han havde testet mig, og ville derfor sende mig videre til en hudlæge.

Jeg forsøgte at få tid hos en hudlæge, men havde svært ved at komme til grundet de normale ventetider (+6 uger), men efter at have kæmpet og grædt i telefonen adskillelige gange, fik jeg en akuttid dagen efter, hvor jeg endelig blev podet af hudlægen. Han mente helt sikkert, at det var herpes, og udskrev med det samme recept på creme til behandling og ville først udskrive piller, efter jeg havde fået svar på podningen. Creme var desværre i restordre, og min kæreste farede rundt for at få fat i den, så jeg endelig kunne komme i behandling. Svaret på podeprøven var positiv, og jeg kunne endelig komme i behandling, så jeg med tiden kunne gå ordentligt igen og tisse uden at skulle græde mig igennem det.

Jeg havde et kæmpe breakdown, da jeg fik det positive svar, da jeg tænkte, at nu var der aldrig nogen, som ville turde at have sex med mig igen, at jeg skulle informere alle nye partnere, og at jeg aldrig ville kunne komme af med det igen. Jeg har dog ikke haft det siden! Learning: Det skal nok gå, selvom du har herpes, man kan godt blive smittet, selvom ens partners herpes ikke er i udbrud, og bliv hellere podet en gang for meget end en gang for lidt.