Derfor er det vigtigt at komme afsted til dit celleskrab (og andre ting du bør vide om HPV, celleforandringer og livmoderhalskræft)

Takket være HPV-vaccinen og screeningsprogrammer for livmoderhalskræft er vi nu så gode til at forebygge kræft i livmoderhalsen, at Verdenssundhedsorganisationen WHO taler om helt at udrydde sygdommen inden 2040. Alligevel kommer mange ikke af sted til det famøse celleskrab. Gibber det også lidt i dig, når du ser en indkaldelse til celleskrab i e-boks? Så læs med her. Det er faktisk ikke så farligt, som det lyder!

Da jeg var ung teenager, var HPV i en overgang på alles læber. Ingen af os vidste helt, hvad det var, men vi var ikke i tvivl om vigtigheden i at lade os vaccinere med den dengang nye vaccine, der som den første nogensinde kunne beskytte os mod de tre bogstaver. I en overgang var det på en måde ‘in’ at få det lille stik. Lige indtil debatten om mulige vaccinebivirkninger rullede og tog over. Jeg selv nåede heldigvis at få den - altså vaccinen - og endda helt uden bivirkninger. 

Måske fordi jeg fik HPV-vaccinen så tidligt i mit liv, har jeg ikke skænket det med HPV mange tanker siden. Med undtagelse af de obligatoriske indkaldelser til celleskrab, der fra tid til anden lander i min digitale postkasse - og de få samtaler, som selvsamme indkaldelser kaster af sig i form af spekulationer med veninderne om, hvad der nu ville ske, hvis testen nu kom retur med et svar, man ikke har lyst til at høre - er HPV ganske enkelt ikke noget, der fylder i min bevidsthed.

Det betyder også, at jeg faktisk stadig ikke helt ved, hvad HPV er, og hvad det egentlig er, der gør, at den trods alt har taget plads i mit sind i form af en diffus “hvad nu hvis”-frygt. Måske du har det på samme måde? 

I anledning af, at januar måned er international oplysningsmåned for HPV og celleforandringer, har jeg dog sat mig for at blive klogere på emnet - én gang for alle.

Lad os starte med the basics først:

Hvad er HPV? 

HPV er forkortelsen for Human Papilloma Virus, som er et seksuelt overført virus. HPV er utroligt udbredt, og statistisk set vil de fleste seksuelt aktive - 4 ud af 5 - mennesker på et tidspunkt i deres liv være i kontakt med et eller flere af de over 150 forskellige typer af human papillomavirus, som kan give infektion i både hud og slimhinder hos os mennesker.

Langt de fleste tilfælde går HPV væk af sig selv igen, da kroppen selv bekæmper de fleste infektioner, lidt ligesom en forkølelse. Af samme grund bliver HPV indimellem også kaldt for en seksuel forkølelse. Hvis ens krop ikke bekæmper HPV-virussen af sig selv, kaldes virusinfektionen for kronisk, og den kan i så fald risikere at udvikle sig til kønsvorter eller kræft. Det afhænger bl.a. af, hvilken type af HPV, man er smittet med. 

Hvordan smitter HPV?

Du kan blive smittet med HPV, hvis du har sex med en person, der er bærer af virusset. Det gælder ikke kun gennem samleje, men også ved hudkontakt omkring kønsorganerne. Du kan selv smitte med HPV fra det øjeblik, hvor du bliver smittet, også selvom du ikke har symptomer. Faktisk er det hyppigste symptom på smitte med HPV ingen symptomer - og alle køn kan være smittet med HPV, uden at de har gener. 

Kort sagt: Smitte med HPV er altså ikke nogen dødsdom i sig selv. Faktisk er det mest sandsynligt, at du vil blive smittet med HPV på et tidspunkt i dit liv. Og så er det slet ikke sikkert, at du mærker noget synderligt til den. 

Hvordan hænger smitte med HPV sammen med kræft?

Kronisk HPV - altså en infektion, som ikke går i sig selv - øger risikoen for flere kræfttyper, heriblandt kræft i munden, halsen, de ydre kønsorganer, skeden, penis og anus. Den hyppigste og mest omtale af dem alle er livmoderhalskræft. Det skyldes bl.a., at livstidsrisikoen for livmoderhalskræft i Danmark ligger på ca. 1 %. Det betyder med andre ord, at 1.000 ud af 100.000 kvinder vil blive ramt af sygdommen i løbet af livet. 

Kræft opstår, når cellerne et sted i kroppen begynder at opføre sig atypisk og ude af kontrol, og er du smittet med HPV, som bliver kronisk, kan smitten altså få cellerne til at opføre sig mærkeligt, hvilket potentielt videreudvikle sig til kræft. Derfor screener man for livmoderhalskræft ved at holde øje med, om cellerne i vævet omkring livmoderhalsen ser ud og opfører sig, som de skal.  

Et symptom på celleforandringer i livmoderhalsen, som du selv kan være opmærksom på, er, hvis du begynder at bløde under samleje. Sådan en blødning kan skyldes mange ting, hvoraf langt de fleste er ganske harmløse, men som forsigtighedsprincip anbefales det at gå til lægen, hvis man pludselig bløder fra skeden i forbindelse med sex.

Hvad kan man gøre for at forebygge HPV? 

Som altid, når det gælder seksuelt overførte sygdomme, kan det være en rigtig god idé at bruge beskyttelse, når du har sex. Kondomer beskytter ikke fuldstændigt mod HPV, da virus også kan sidde på huden omkring kønsorganerne, men det nedsætter trods alt smitterisikoen væsentligt. Det samme gør slikkelapper og gummihandsker. Derudover anbefales det at undgå rygning, da rygning nedsætter kroppens evne til at nedbryde HPV.

I skrivende stund er den bedste og mest effektive måde at beskytte sig mod HPV fortsat gennem HPV-vaccinen. Alle kan blive gratis vaccineret, indtil de fylder 18 år. Selvom det anbefales at få vaccinen før din seksuelle debut, kan du stadig få vaccinen efter - også efter, at du er fyldt 18 år. Så skal du blot betale den selv. Selvom HPV-vaccinen ikke kan beskytte mod allerede opståede celleforandringer, kan den beskytte mod nye. 

Hvor godt virker den så, vaccinen? Forskning viser, at deltagelse i det nuværende børnevaccinationsprogram mod HPV giver beskyttelse mod de syv typer af HPV, som er årsag til 90 % af HPV-relaterede kræftformer - og de to typer HPV, som er årsag til 90 % af alle kønsvorter.

Hvordan behandler man HPV?

Der findes i skrivende stund ingen medicinsk behandling mod infektioner med HPV, men før du går i panik over dét, er det vigtigt at huske på, at kroppen naturligt er i stand til at bekæmpe langt de fleste former for HPV, inden de overhovedet kommer i nærheden af at udvikle sig til mere alvorlige sygdomme. 

Selvom HPV-vaccinen er et rigtig godt middel til at forebygge HPV, giver den desværre heller ikke 100 % beskyttelse. Derfor er det en rigtig god idé at tage imod de regelmæssige tilbud om screening for celleforandringer, når de lander i e-boks. Disse tjek har til formål at finde og behandle forstadier til livmoderhalskræft, og de sendes ud til alle personer med et lige CPR-nummer mellem 23 og 64 år. 

Hvordan forløber et celleskrab? 

Screeningen er et frivilligt tilbud, og du skal derfor selv huske at bestille tid hos lægen. Gør du det, vil lægen tage en celleprøve fra livmoderhalsen med en lille børste. Det gør ikke ondt, og proceduren minder på mange måder om en almindelig tur til gynækologen. Når lægen forsigtigt har børstet celler nok til en prøve, bliver prøven sendt videre til mikroskopisk undersøgelse, og du får svar igen efter 2-3 uger. 

Hvis prøven kommer tilbage med besked om, at der er påvist celleforandringer, så husk, at det ikke er ensbetydende med, at du har kræft, men snarere forstadier til det. Afhængig af, hvilken type forstadier, der er tale om, vil lægen tale med dig om dit videre forløb.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg får påvist celleforandringer?

Celleforandringer inddeles i forskellige kategorier fra lette til svære. Er du ung, og har du lette eller moderate celleforandringer, vil du f.eks. oftest blive sat i et opfølgningsforløb, hvor der tages nye prøver efter seks måneder for at se, om celleforandringerne er gået i sig selv, hvad mange ofte gør. Alle kvinder uanset alder, som har svære celleforandringer, anbefales derimod at få lavet et keglesnit. 

Et keglesnit er et mindre kirurgisk indgreb, som oftest foretages med lokalbedøvelse ved en gynækolog eller på hospitalet. Ved et keglesnit skærer man det nederste af livmoderhalsen væk. Indgrebet gør ikke ondt, men det kan spænde lidt, og langt de fleste kan tage hjem igen efter en time. Et keglesnit er ikke en forhindring for at få børn på et senere tidspunkt i livet - dog øges risikoen for at føde for tidligt en smule.

Vil du vide mere om HPV og celleforandringer?

Hvis du er nysgerrig på at vide mere om, hvordan det er at få konstateret celleforandringer, kan du læse vores interview med Nina Leth, som åbent og ærligt deler ud af sit forløb her. 

Har du flere spørgsmål, eller står du selv i en situation, hvor du har brug for at tale med nogen, kan du kontakte din egen læge eller ringe anonymt til Kræftens Bekæmpelsens gratis telefonrådgivning på HPV-linjens nummer: 80 40 10 00. 

Du kan også læse mere på Sundhed.dk, som har lavet en liste over henvisninger til information om kønsvorter, HPV, vaccinen, celleforandringer og livmoderhalskræft. Du finder oversigten her.