Det er på tide, at vi afliver jomfrumyten

Du har helt sikkert hørt det før. Ordet ”jomfruhinde”. Men modsat hvad mange – måske dig selv – går og tror, findes der ikke nogen hinde mellem en kvindes* ben, der indikerer, om hun er jomfru eller ej. Til gengæld findes der en krans af slimhindefolder lige ved skedeåbningen. Denne kaldes kønskransen eller hymen på fagsprog. Og den har alle kvinder gennem hele livet – også efter første samleje!

Vi kan ligeså godt sige det som det er. Jomfruhinden findes ikke. I hvert fald ikke, som vi igennem århundreder er blevet fortalt, at den gør.

At der skulle eksistere et tyndt lag væv, der dækker skedeåbningen som mellemlægspapir i en madpakke, og som penis prikker hul på eller sprænger ved første samleje, er en myte (medmindre man har en medfødt misdannelse). The cherry doesn’t pop, når du som kvinde har sex for første gang. Og nej, man kan heller ikke se på en kvinde, om hun har haft sex (eller brugt tampon eller menstruationskop, for den sags skyld!) blot ved at kigge hende mellem benene.

Igennem alt for lang tid har vi fået tudet ørerne fulde af løgne om hymen, som er den medicinske term for den noget misforståede kropsdel, der sidder lige ved skedeindgangen. Vi er mange, der som helt unge har fået spillet den gamle sang på repeat om, at man skal passe på med ridning, springgymnastik og at flade ned på stangen på sin mountainbike, fordi en lidt for aktiv livsstil kan få jomfruhinden til at briste. Dem der fortalte os det, glemte bare lige at tilføje, at intet kunne være længere fra sandheden!

Det er faktuelt forkert, at ens såkaldte ”jomfruhinde” sprænger og altid medfører blødning ved sport eller ved første samleje. Det er faktisk en viden, der været anerkendt af fagfolk og sundhedsvæsnet i flere årtier.

Men hvis jomfruhinden er en myte, og fagviden herom har været kendt i flere årtier, hvorfor er den så endnu ikke blevet aflivet og det misvisende ord kasseret? Det er et rigtig godt spørgsmål. Men lad os starte med lidt basale, anatomiske facts.

En kvindes jomfruelighed sidder ikke i hymen

Hymen, eller kønskransen som den også kaldes på dansk, består af en krans af slimhindefolder, som er placeret langs indersiden af skedeåbningen - lidt ligesom en scrunchie, altså en hårelastik, med en masse folder og en åbning i midten (du kan i øvrigt se en demonstration af af scrunchie-metaforen her – link til TedTalk).

Disse slimhindefolder kan se forskellig ud fra kvinde til kvinde, og vi nævner her nogle af de typer der findes. Ofte danner folderne tilsammen en ring af væv med en centralt, cirkulært placeret åbning, men det varierer fra kvinde til kvinde. Andre gange er hymen mere halvmåneformet end en decideret krans. Og i nogle tilfælde folder hymen sig ind over sig selv og stikker lidt frem.

I sjældne tilfælde sker det, at piger bliver født med en hymen, der fuldstændig dækker skedeåbningen. Hymen har her ingen central åbning og er derfor ugennemtrængelig. Denne tilstand hedder hymen imperforatus og er en medfødt misdannelse, der kræver medicinsk indgriben for at tillade frigivelsen af menstruationsblod ved puberteten – hvilket givet meget god mening, når man tænker over det. Uden den normale åbning i skeden kan menstruationsblodet nemlig ikke trænge ud, hvorfor blodet fanges i skeden og kan give smerter. Derfor: pris dig lykkelig over, at du ikke har en jomfruhinde!

Endelig er hymen utrolig elastisk og kan strække sig en hel del uden at tage skade. Det betyder, at det langt fra er alle kvinder, der bløder, første gang de har samleje. Faktisk har et hollandsk studie vist, at det kun er under 50 % af alle kvinder, der bløder ved den seksuelle debut. Ligesom i alle andre henseender, er alle kvinder forskellige. Nogle bløder, andre gør ikke. Og begge dele er helt normalt. Der kan være mange årsager til, at man bløder fra skeden i forbindelse med samleje, herunder, men ikke udelukkende, på grund af rifter i hymen.

Den dag i dag er forskerne stadig ikke helt sikre på, hvorfor hymen findes, og hvad dens primære funktion er, hvis den da overhovedet har én. Vi mennesker er dog ikke alene om at have en hymen. Søkøer, flagermus og heste har også én, for blot at nævne et par stykker. Én ting er forskerne dog sikre på: jomfruelighed sidder ikke i hymen, og der findes intet medicinsk belæg for, at en gynækologisk undersøgelse skulle kunne sige noget som helst om en kvindes seksuelle erfaring!

’Jomfrutests’ og hymenrekonstruktioner

Kvindelig jomfruelighed og hymen som biologisk kyskhedsbælte spiller en central rolle i mange religioner og kulturer verden over og har gjort det i årtusinder. I disse religioner og kulturer anses en "intakt" hymen som et udtryk for en kvindes moralske karakter og sociale værdi, og et blodplettet lagen efter bryllupsnatten fejres typisk som det ultimative tegn på, at kvinden har været jomfru forud for indgåelse af ægteskab. Fraværet af dette tegn vil ofte bringe skam og vanære over familien, og i yderste konsekvens kan det endda betyde døden for den enkelte kvinde (det man kalder æresdrab).

Som resultat heraf lever millioner af piger og kvinder verden over i frygt for noget, der slet ikke findes – nemlig en hinde, der indikerer jomfruelighed.

Ikke desto mindre udføres der verden over, også i Europa inkl. Danmark, såkaldte ’jomfrutest’, der har til formål at skille de ”rene” og ”dydige” piger fra de ”ikke-rene” og ”ikke-dydige”. I den mere ekstreme ende findes der deciderede hymenrekonstruktioner, en operation der skal sikre blod på bryllupsnatten og dermed familiens ære.

Hverken jomfrutests eller hymenrekonstruktioner har dog noget medicinsk rationale og fik så sent som i 2018 hård kritik af FN. For blot en måned siden blev operationer, der har til formål at rekonstruere hymen, gjort forbudt ved lov i Danmark.

Et forbud kan og må dog ikke stå alene. Der er brug for oplysning, så kvinder (og mænd) kan blive klogere på deres underliv og gøre dem i stand til at træffe beslutninger på baggrund af konkret medicinsk viden, i stedet for at lade sig påvirke af myter og misforståelser. Kun sådan kan vi aflive jomfrumyten én gang for alle.

Nyttige links om hymen

I klippet produceret af Memox nedenfor kan du se Hevy Sadraddin Gibrael fortælle om hymen:

Tjek også Nina Dølvik Brochmann og Ellen Støkken Dahls TedTalk her (det er de seje kvinder, der har skrevet bogen Glæden med Skeden):

#StopJomfruMyten-kamapagnen skabt af Copenhagen Film og Özlem Cekic finder du her.

Mødommen af Jørgen Lange Thomsen og Gry Senderovitz kan købes som bog og e-bog her (og vi kan kun anbefale dig at læse den!)

Hvis du selv står i en situation, hvor du har brug for rådgivning, kan du kontakte Red Center og Red Safehouse, som arbejder med æresrelaterede konflikter. Du kan også ringe til Memox, der tilbyder professionel og anonym rådgivning. 

*Vi anerkender, at ikke alle, der har en kønskrans, identificerer sig som kvinde, og ikke alle, der identificerer sig som kvinde, har en kønskrans. Når vi benytter ordet kvinde i denne kontekst, skyldes det, at forskningen om kvinder, sex og hymen, som vi refererer til i vores blogindlæg, beror på en heteronormativ kønsopfattelse.

Skrevet i samarbejde med Hevy Sadraddin Gibrael, læge på gynækologisk obstetrisk afdeling på Slagelse sygehus.