En afslappet bækkenbund er IKKE lig med en slap bækkenbund
Når vi taler om bækkenbunden, er det ofte med fokus på træning og stramhed, men bækkenbunden kan - og skal - meget mere end at spændes op og kontrolleres. I denne uge sætter Kærlig hilsen Underlivet fokus på den bæredygtige bækkenbund i selskab med Gry Senderovitz, der er specialiseret jordemoder og medopfinder af Empelvic-puden. Bækkenbunden er fællesbetegnelsen for flere strukturer, som samarbejder indbyrdes i bunden af os. Den består af flere muskler og bindevæv, som kommunikerer med resten af kroppen gennem nerver og er følsomt for ændringer i tryk i resten af kroppen. Man kunne sige, at en af bundens funktioner er at holde organer på plads i bækkenet.
Gennem bunden er der passage for urinrøret, endetarmen og skeden. Bunden er således også med til at holde åbningerne lukket, når det er i vores interesse og åbne os, når det er fordelagtigt.
At tale om bundens funktion vil dog altid medføre en forsimpling, som svarer til at sige “hvad er ansigtets funktion?” Vores ansigter er jo også åbninger, som “kan” forskellige ting og samtidigt er en essentiel del af vores måde at kommunikere med verden omkring os. Vi registrerer verden, blandt andet ved at smage, lugte og se den. Vi viser verden hvem vi er ved at smile, hvæse, græde, grine og kigge i øjnene.
Vores bund er også en del af et system, som mærker verden. For eksempel ved at sanse kraftigt og hvis sansningen er dejlig, ændre sammensætningen af væsker og åbne og lade svulmelegemerne fyldes af blod.
At prutte og tisse i bukserne af grin er en del af livet
Når man tænker på bækkenbunden på den måde, er det straks tydeligere, hvorfor vi ikke kan blive ved at forholde os til den, som en muskel som skal holdes stærk, som det ellers traditionelt har været gjort, siden Kegel i slutningen af 1940'erne introducerede os for “Kegel-exercises”. Som alt andet i underlivet, og særligt det kvindelige, har det, vi har lært, været indskrænket til sparsom (ofte forfejlet) viden med fokus på en funktion og med betoning af pligt til at “gøre rigtigt”.
At have det godt og være i stand til at være nysgerrige, i underlivet, skal vi selvfølgelig evne at udsætte vandladning og afføring, men også at åbne os, tømme blæren og undgå forstoppelse. Vi skal også have en realistisk forventning til, i hvor høj grad det egentlig lader sig gøre og vide, at både det at tisse i bukserne af grin og prutte uden planlægning er en del af livet.
Så snart der kun er fokus på total kontrol, vil enhver sansning fra området let blive oplevet som en trussel og alt det nysgerrige og sanselige, som kunne udfoldes og udforskes, indskrænkes eller fortrænges. Når en del af kroppen fortrænges, er det meget sandsynligt at musklerne i området enten overspændes eller bliver slappe og ukontaktbare, og nervesignaler fra området vil primært være svien, kløen eller noget, som man ikke forstår og derfor let tolkes som “fejl”.
Din bækkenbund er konstant på arbejde
Musklerne i bunden kan lave forskellige slags spændinger, både en som sker mens musklerne strækkes og en hvor musklerne trækker sig sammen. Den første vil kroppen gerne lave, når vi øger bugtrykket (som ved indånding) og den sidste vil gerne ske når vi ånder ud. Kroppen gør det hele tiden helt af sig selv. Selv når vi sover pulserer bunden mellem forskellige bevægelser og spændinger, hvor den mest sjældne er en total afslapning. På den måde gælder det at have en bæredygtig bækkenbund ikke om at styrke og spænde, men om at lade kroppen gøre det den gerne vil.
Igen er det meningsfyldt at tænke på ansigtet. I ansigtet vil vi ofte finde os selv overspændte. Stress eller sorg vil sætte sig som kæbespændinger. Varer tilstanden lang tid, vil den sammensnørrede mund og den spændte kæbe blive “normalen”. Omvendt, når vi har det godt, smiler vi, har afslappet udtryk, som kan mærke, nyde og udtrykke. Det er det samme vi ønsker i bunden! Og faktisk reagerer bunden på ansigtets opspænding og afslapning, så når du sukker helt afslappet og lader kæben og tungen få ro, afslappes bunden, og når du spænder i kæben spænder din bund.
Slip kontrollen og mærk efter
Alle strukturerne i bunden påvirkes også af hormonelle tilstande og forandringer og er med til at fortælle kroppen “hvad der sker”. For eksempel er det forventeligt, at vi i graviditeter, efter fødsler, når vi ammer, i overgange OG ved ægløsning, er mere bløde og oplever mindre kontrol. Det skal ikke forstås som “slaphed”.
Så, “hvordan ved jeg, om jeg er stærk nok?” skal besvares med “har du det godt?”, og “hvordan ved jeg, om jeg kniber rigtigt?” skal besvares med “du skal lære at mærke og sanse din bund og dens samarbejde med resten af dig”. Det er derfor Empelvic-puden blev udviklet. Når man sidder på den og giver tid til at sanse og trækker vejret på forskellige måder, bliver bevægelserne i bunden tydelige, og det at diagnosticere eventuel manglende spænding eller overspændthed bliver en del af behandlingen.
Tid til at sanse og tillid til kroppen bør erstatte tanken om, at styrke er ren muskelspænding, og at livet er noget som skal optimeres.
Af Gry Senderovitz.