Kvindekamp i et univers af glitter og silke

I foråret blev jeg kontaktet af Ida Sofie Højegaard, der læser Kommunikation på Danmarks Medie og Journalisthøjskole, som spurgte, om hun måtte skrive et portræt af mig. Det er der kommet denne fine artikel ud af, som du kan læse her.

Det kræver ikke mere end et kort scroll på journalistuddannede Emma Libners instagramprofil, før du forstår, hvad det drejer sig om. Her er larmende og lyserødt, sexlegetøj og kropsbehåring, glitter, silke. Og blod. Rigtigt menstruationsblod. I det farverige univers kan du læse, lytte og lære om krop, køn og seksualitet. Og hvis du spørger hende, hvorfor det er vigtigt, svarer hun, at det er fordi, måden vi taler om underlivet på, er præget skam og tabu. 

Husker du E.T? Det vildfarne rumvæsen fra Steven Spielbergs film, som strander på jorden og må kæmpe for sin overlevelse sammen med det ivrige og hjælpsomme barn, Elliot. I slutningen cykler de to gennem byen, forpustede og forsinkede. Og med hinanden i hånden kæmper de for, at E.T kan vende tilbage til sin egen planet.

»Hej«, siger Emma Libner, da hun træder ind på Nørrebro Bibliotek. Emma Libner er kvinden bag, hvad hun selv kalder “underlivsuniverset,” “Kh Underlivet”. Hun er klædt i pink fra top til tå. Hendes hår er samlet i en ternet scrunchie, og op ad hendes denim bukser stikker det nuttede rumvæsens hoved op. 

Kærlig hilsen underlivet

I det lyserøde univers, finder du alt fra infografikker om underlivssygdomme, reklamer for sexlegetøj, en fuckfinger til ubehagelige mænd i nattelivet, et højdepunkt med bolleråd og podcastafsnit med titlerne ’Den gode gynækologiske undersøgelse’ og ’Med menstruation på arbejde.’

Kh Underlivet har siden Emma Libner startede som en blog i 2017, både været et personligt og et politisk projekt for hende. Et projekt som de sidste år har foldet sig ud har vokset sig større og større. I dag er Kh Underlivet både en Instagramprofil, en podcast og en blog, hvor over 13.000 mennesker følger med. Emma Libner styrer stedet i feministisk og aktivistisk stil. Hun bruger sin platform, som hun vil og med afsæt i sine egne erfaringer.

»I april sidste år brugte jeg en hel måned på at tale om sexsygdomme, fordi at jeg selv lige havde haft klamydia«.

Selvom æstetikken i de små firkanter på hendes instagram er ”cute”, og at hun på profilen både klæder sig ud i cowboyhat og støvler med en dildo som revolver og danser til disko i nattøj, har hun et klart og vigtigt mål: At være med til at opdyrke en kultur, hvor vi kender vores krop, og hvor vi tør tale om underlivet med alt, hvad det indebærer.

»Det hele kan koges ned til at skabe et sprog for underlivet. Med afsæt i menstruation. Menstruation var det, der startede det hele, men det har åbnet en masse døre til at tale om bl.a. underlivssundhed, skam og forkerthedsfølelser. Alt det vi bærer rundt på under livet«.

Og lige netop det, at kvinders tanker om deres egen krop og underliv, er præget af skam og forkerthedsfølelser, får hun bekræftet hver eneste dag. Kvinder i flere aldersgrupper, henvender sig til hende med dilemmaer og tanker, som de aldrig har talt med nogen om før, eller spørger hende om ting, som de ikke kunne få svar på ved deres egen læge.  

Kampen for retfærdighed

For Emma Libner lå det ikke i kortene, at hun skulle blive underlivsaktivist, men hun har altid været nysgerrig, haft udtalte holdninger og meninger og vidst, at hun skulle frem i verden.

Som barn havde hun teaterdrømme, og som ung studerende på journalistik på SDU var hun overbevist om at hun skulle være benhård nyhedsjournalist og live-rapporter. 

Men da hun I 2017 stod som færdiguddannet journalist, indså hun at hun skulle noget helt andet. Det andet viste sig hurtigt at være spørgsmål om køn, krop og seksualitet. Emma Libner er født og opvokset i Vangede i Gentofte og er med egne ord en ”mønsterbryder”. Men ligesom hendes forældre, som begge var fængselsbetjente, var den lille pige optaget af lov og orden.

»Jeg altid været sindssygt optaget af retfærdighed og pludselig kunne jeg bare mærke, hvor uretfærdigt det var at være kvinde«.

Året inden hun blev færdiguddannet udkom bogen ’Gennemblødt’ af Maja Christensen og Sine Laub. En bog som fremlægger og diskuterer, hvordan vi har talt og fortsat taler om menstruation. På nogenlunde samme tid startede en større debat om p-piller, og lige netop de begivenheder var noget af det, der fik hende til for alvor at tage stilling de problemstillinger, der følger med at være kvinde.

»Det er et politisk projekt bare at være kvinde«.

»It’s a man's world«

Lige nu er Emma Libner i gang med at skrive sin egen bog med arbejdstitlen ’Underlivet.’ ’Underlivet’ skal med hendes egne ord være en ”bog-version” af hendes Instagram. Med bogen vil hun forsøge at nå ud til et lidt bredere publikum og fortælle dem, hvorfor det er vigtigt, at vi taler om underlivet og menstruation, og så vil hun også pege tilbage i historien. 

»Det er ikke noget nyt, at kvinder bliver udskammet for at have et seksuelt liv og for at bløde«.

Hun skuer ud over bibliotekets café, hvor kvinder sidder med computere og fagbøger ved langbordene. »Hvis en af de kvinder, der er herinde begynder at bløde nu, bliver hun muligvis nødt til at tage hjem«.

Hun peger på, at vi lever i et samfund, hvor der oftere er taget højde for den mandlige erfaring end for den kvindelige, og det kan ses både i måden vi designer byen på, og hvordan vores arbejdsmarked hænger sammen.

»Der er ikke bind ude på toilettet. It’s a mans world,« siger hun og strækker sig, så hendes tatovering af en livmoder, der spænder musklerne, titter frem. 

»Det kan godt være, at vi på papiret har ligestilling, men reel ligestilling. Det er der ret lang vej til«.

Og netop derfor er det vigtigt, at vi forholder os til vores kroppe, og taler om lysten og skammen og alt derimellem. Emma Libner slår fast, at vi kan nå rigtig langt, hvis vi er villige til at lære og forstå mere om os selv og om hinanden. På tværs af køn, alder og seksualitet.

Måske lidt ligesom E.T og Elliot – modige og med hinanden i hænderne.