Meno-prepper guiden til den blødende festivalgænger

Vi begynder med en anekdote: 

Solen skinner i “Camp Cowboyder-toast”. Du sidder i din grønne festivalstol, og ved siden af kan du høre dunken fra en solid fire-i-gulvbas og campens flok af gutter, som med rustne stemmer udbryder et højlydt “nederen” efterfulgt af et brøl af fælles stodder-grin.

De  sidder i rundkreds og rammes på skift af en lunken øldåse med et lille hul i bunden, som er bundet med et tyndt reb til toppen af jeres pavillon. Dåsen kastes omkring dem, hvor den cirkulerer, indtil aftagende centrifugalkraft tvinger den langsomt men sikkert ind mod midten, hvor den rammer et nyt offer, som får en stråle af lunken, klistret pilsner i ansigtet. Din gode veninde sætter sig med en pakke knækbrød i en festivalstol ved siden af dig, og I griner over, hvor åndssvagt et spil “Nederen” er. 

Med matchende solbriller skåler I i hummusmadder og nyder, at I i disse dage kan danse tosset, fejre en god onsdagsbrandert og lade tårerne strømme til tonerne fra jeres nye yndlingsbands. Du har i det hele taget grædt en del i morgentimerne i dag, over solskinnet, venskabers skønhed, sommerens lethed - og lidt af hovedpine. Og mens din veninde giver dig et blidt blik, som siger “det er okay, Skat”, kan du mærke en skærende mavekrampe efterfulgt af en varm, tyk væske, som pludseligt men langsomt flyder fra dit underliv og ned mod dine elskede, lilla festivalshorts.

“Shit!”, siger du, og kigger med let panik mod hende. “Jeg har fået menstruation”.

Du spejder febrilsk mod festivaltoiletterne og ser, at der står en kø, som det snildt kan tage ti minutter at komme igennem via pæn køkultur. Kritisk. Om ti minutter løber blodet ned af låret. Du overvejer i et par sekunder, om det er mindst ubehageligt at bryde gennem denne kø-flok med et gentagent “hej, ja må jeg komme forbi?”, eller at bede jeres anden veninde og hendes festival-scoring (begge sandsynligvis nøgne) om at vågne fra deres formiddagslur og skynde sig ud, så du kan komme ind i teltet og få sat en tampon op, før situationen udvikler sig.

Du vælger førstnævnte. Du rejser dig hurtigt fra festivalstolen, og med raske skridt går du mod toiletbåsene. “Hej, undskyld." "Ja, det er bare, fordi jeg lige er begyndt at bløde”. “Undskyld, må jeg lige få en forlomme - ja, du ved hvordan det er”. “Undskyld, ja, jeg er bare tæt på at bløde igennem”. “Mange tak”, “tak”, “tuuusind tak”. 

Langsomt, men sikkert, nærmer du dig den hvide toiletvogn. Du åbner døren hurtigt, og med en puls som matcher bassen fra cowboyder-toastene sætter du dig på toilettet og kigger til venstre. Du spærrer øjnene op og udbryder et “nej, nej, nej. Det sker bare ikke!”.

Der er ikke noget toiletpapir. Dine menstruationsprodukter ligger stadig i teltet.

Du ringer til din veninde, som ikke tager telefonen. Og mens blodet drypper ned i kummen, tager du en dyb indånding, før du åbner toiletdøren på klem. Du kigger ud mod de mennesker, som du lige har møvet dig forbi, og halv-råber ud mod dem: “Er der en af jer, der har en tampon og et papirlommetørklæde?!”.

En ung kvinde går fra sin plads i køen og rækker dig det gennem sprækken i døren. Og selvom hun venligt siger “årh, det kunne have mig, det her”, er du ved at sprænges af ubehag. Du takker, fikser situationen og spritter dine hænder, før du går ud fra båsen med røde kinder og blikket i jorden. Mens du passerer køen, hvisler du gennem dine sammenbidte tænder: “Nederen!”. 

Menstruation og festival: Et umage par

Ovenstående historie er en næsten 1:1 skildring af, hvordan jeg startede en formiddag på Roskilde Festival for et par år siden. Som person med PCOS er jeg aldrig helt sikker på, hvornår min menstruation rammer. Og for some reason har Tante Rød gentagne gange besluttet sig for at vise sit skønne ansigt, når jeg har været på festival. Og dét har faktisk lært mig noget.

Først og fremmest har det lært mig, at vi ikke, og jeg understreger, IKKE har skabt et festival-Danmark, som er gearet til at omfavne den blødende del af befolkningen. Dernæst har det lært mig, i bedste spejder-stil, altid at være beredt. Og jeg tænker, at du har godt af at være det samme. 

Så nu vil jeg dele min meno-prepper guide, baseret på bitre erfaringer, med dig. Den består for nu af otte regler. Jeg kan ikke udelukke, at jeg med tiden tilføjer flere. I så fald, kan du læse en opdateret version her på bloggen, når den tid kommer.

Regel nummer 1: Hav altid en tampon eller et bind indenfor rækkevidde 

Mit bedste bud er at lægge det i din bæltetaske eller i lommen på dine shorts, så du ikke ender i samme febrilske situation som mig. Jeg gentager lige: Hav altid en tampon eller et solidt bind indenfor rækkevidde. For hvis ikke du kommer til at bløde, så gør din veninde.

Og hvis ikke hun kommer til at bløde, så gør den fremmede i toiletkøen, som med et desperat blik beder om en forlomme, mens vedkommende halvløber mod en bås, der også i dag er løbet tør for toiletpapir. Hvis du kan tilbyde en blødende i en desperat situation et bind, har du reddet et medmenneskes dag. #søstersolidaritet.

Regel nummer 2: Pak smertelindrende grej med samme selvfølgelighed, som du pakker kondomer og tandbørste 

Jeg gik for nogle år siden glip af første halvdel Robyns ikoniske koncert på Orange Scene, fordi jeg ikke havde fået dulmet mine mavekramper i tide til at komme afsted. Det var virkelig træls. Så husk at have noget indenfor rækkevidde, som kan dulme dine smerter, inden din yndlingskunstners koncert begynder. 

Det behøver ikke altid at foregå med piller. På flere af de større festivaler er det muligt at koge vand, hvis du går hen til festivalvagterne, hvis vagtbygning typisk befinder sig på et centralt sted i campingområdet. Og kan der koges vand, kan du fylde en varmedunk. Jeg kan derfor virkelig anbefale at have en varmedunk pakket med i din rygsæk, som du kan tage med tilbage til din sovepose, når kramperne rammer. 

Er varmedunken ikke en løsning for dig, så frygt ej! Er du klar på at gå next-level-meno-prepper på den, kan du inden festivalen købe nogle pakker med single-use heat pads. De kan klistres direkte på huden, så du kan have dem på, mens du går rundt. En pakke kan købes for en tyver, og det er ret effektivt! Du kan blandt andet finde dem her (reklamelink).

Regel nummer 3: Tager du smertestillende piller, skruer du ned for alkoholen 

Smertestillende og alkohol er et vildt match! Så træd varsomt, hvis du bevæger dig ud i et mix af fernet og pano. 

Jeg mente en dag, at jeg på grund af mine nordjyske rødder sagtens kunne klare det samme som mine brølende, ikke-menstruerende og festivalfordummede venner, selvom at jeg få timer forinden havde ligget  på en madras med mavekramper og gloet ud i luften. 1 Ibuprofen, 2 Panodil og 3 ølbongs senere sad jeg så dér, svimmelt pacificeret i en festivalstol, blot for at se mine venner gå mod Eos, mens jeg måtte lægge mig igen. Denne gang for at sove rusen ud. 

Regel nummer 4: Stol ikke på menstruationskoppen (!) 

Normalt er jeg meget stor fan af at bruge menstruationskop. Det er nemt, det er billigt, det er miljøvenligt. Trip, trap, træsko, hvad mere kan man ønske sig? Ja, et sted at skylle den. Gæt, hvad der næsten aldrig er at finde på festivaltoiletter. Nemlig: En håndvask. Og håndsæbe er for det meste lige så nemt at støve op, som et dametoilet uden femten minutters kø. Og helt seriøst, ve den, som prøver at rengøre sin menstruationskop med håndsprit. Der må du aldrig gå hen, Simba. 

Hvis du sværger til menstruationskoppen, er der nogle små ting, du kan gøre, nu hvor omgivelserne ikke er til at regne med. Du kan i så fald tage en ekstra (ren) kop med i bæltetasken. Og så kan du sørge for hele tiden at have en vansflaske på dig, så du har noget at skylle kop i. 

Regel nummer 5: Et tæppe er din ven  

Hvis du, ligesom jeg, har et underliv, som med jævne mellemrum beslutter sig for at identificere sig som Niagra Falls’ rødtonede lillesøster, kan det give en ro inden sovetid at have et tæppe at ligge på. Tiger har nogle billige vattæpper, som fungerer udmærket til formålet. Og er uheldet ikke ude, er oppakningen ikke spildt. Det er altid rart at kunne ligge på et tæppe, når solen bryder frem! 

Regel nummer 6: Husk lige fryseposen 

Fryseposer er næsten lige så handy som gaffatape, så du går aldrig galt i byen med en rulle fryseposer i campingtasken. Især, hvis du bruger menstruationstrusser. Har du et par ekstra trusser med i bæltetasken, kan du nemlig bare smide de gamle i en frysepose, hvis du får behov for at skifte i løbet af dagen. Så kan du feste videre uden at skulle bekymre dig om blodstænk på dit party-couture.

Regel nummer 7: Snacks!

Så kort kan det siges. Og husker du også vand, er du pro. For som vi har lært det af Drengene fra Angora: Ellers dør du. 

Regel nummer 8: Det er okay at have en off-day 

Det er så nemt at tænke, at man skal være glad, frisk og bekymringsfri, når man nu er sammen med sine gode venner i en camp med et sjovt navn. Men meno er ikke altid sjovt. Og der er ikke nogen skam i at være sårbar.

Så lyt til din krop og dit sind, og prøv at leve derefter. Hvis det bliver svært for dig at være i, så snak åbent med en god ven om, at du har smerter, at du er træt, at dit humør svinger, eller noget helt fjerde, som knytter sig til din cykliske tilstand. Vi kan gemme et lille smil, til det bliver gråvejr. Men vi kan ligeså vel gemme en grå krammer, til det bliver solskin og FOMO-højsæson. 

Jeg håber, at denne lille guide kan hjælpe dig, når du om lidt står og pakker til sommerens skønne festivaler. Og så håber jeg forøvrigt, at det snart bliver nationalt anerkendt, at der skal være tilgængelige menstruationsprodukter og stande med gratis varmedunke på alle danske festivaler. Men mere om det en anden god gang. 

Glædelig festivalsommer <3