»Vi får først magten over vores krop, når vi opdager, at vi aldrig har haft den«

Lise Ulvedahl Carlsen har støbt sin egen fisse i gips og laver menstruationskunst for at sætte fokus på kvindekroppens ret til at være her. Kærlig hilsen Underlivet har mødt den 23-årige kunstner til en snak om kropsnormer, blod og forskrækkede Instagram-følgere.  

På Lise Ulvedahl Carlsens visitkort er et billede af en genstand med form som et hjerte og farve som et overskåret jordbær. Hvis man ikke ved det, er det måske ikke til at se, at den svagt udefinerbare genstand er en afstøbning af Lises vulva. Eller som hun selv kalder det: et fissestøb. Ikke desto mindre er det netop, hvad det er. En afstøbning i gips af en fisse farvet rød af menstruationsblod.

– Jeg har altid været fascineret af kroppen og måden, vi ser kroppen på. Jeg er opvokset på Lolland, som er et ret lille sted, hvor vi ikke talte så meget om de ting, der skete med kroppen. Der fik jeg bare stukket en barberskraber i hånden, da jeg fik hår under armene og en skjuler til mine bind, så ingen opdagede, at jeg havde menstruation. Derfor prøver jeg gennem kunsten at vise kroppen på en mere positiv måde, siger 23-årige Lise Ulvedahl Carlsen, da vi møder hende i København.

Undersøger og udfordrer (med) kroppen

Særligt kvindekroppen er fremtrædende i Lise Ulvedahl Carlsens kunst, der ofte tager udgangspunkt i hendes egen krop. I skrivende stund er hun eksempelvis aktuel med kunstinstallationen »Nr. 02« sammen med det norske kunstnerkollektiv THEIS, hvor hun undersøger, hvad kroppen er, hvis den hverken er »et subjektivt fænomen eller et degraderet objekt«. Et tema, der dukker op flere gange undervejs i vores interview. For hvad vil det egentlig sige at være krop?

– Da jeg var yngre vejede jeg 35 kg mere, end jeg gør nu, og der er blev jeg set som hende den uattraktive veninde. Men så tabe jeg mig, og pludselig var jeg genstand for andre folks opmærksomhed på en helt anden måde. Selvom jeg jo stadig var det samme menneske indeni... Der tænkte jeg: »Det skal fandme være løgn!«

Hendes afslappede forhold til kroppen er tydeligt på de sociale medier, hvor Lise Ulvedahl Carlsen er vant til at dele billeder af sig selv som hun er skabt. For nylig lagde hun for eksempel billedet af sin ene brystvorte på Facebook og Instagram. Der gik dog ikke længe, før de sociale medier fjernede billedet med den begrundelse, at det var i strid med reglerne for billeddeling. I protest lagde Lise Ulvedahl Carlsen i stedet billedet af en mands brystvorte på Instagram, hvor det til hendes store irritation stadig ligger i dag.

Kunsten ligger i blodet

Hjemme i Lise Ulvedahl Carlsens køleskab står der otte krukker fyldt med menstruationsblod fra hendes seneste otte cyklusser. Farverne i krukkerne varierer fra lys rød til mørkerød, og teksturen fra tynd til tyk og klistret. Blodet er hendes foretrukne maling, som hun bruger i sin menstruationskunst. Både til at male portrætter og som bodypaint, hvor hun enten tager billeder af sin blodindsmurte krop eller trykker den mod et hvidt lærred.

– Jeg producerer ret meget, så jeg er selvproducerende hvad det angår. Menstruationsblod er ret interessant at arbejde med, for det har mange anvendelsesmuligheder, og så skifter det farve over tid, forklarer hun. Selve opsamlingen af blodet gør det desuden nemmere for Lise Ulvedahl Carlsen at følge med i, hvordan hendes krop har det. Har hun spist usund mad og være stresset, kan det ses i blodet den følgende menstruation, fortæller hun.

Faktisk er begejstringen for den røde væske så stor, at der på Lise Ulvedahl Carlsens visitkort står: »Kunsten ligger i mit blod. Det gør den, fordi jeg maler med mit menstruationsblod. Haha.«

Alligevel er det ikke alle, der kan se det smukke eller sjove i Lises menstruationskunst. Således har hun både mistet følgere og modtaget hadefulde kommentarer på de sociale medier.

– Det beviser bare, at der stadig er et tabu, og hvor dårlige vi er til at tale om det,« siger Lise Ulvedahl Carlsen og fortsætter:

– Når jeg møder modstand, får jeg bare lyst til at gøre noget endnu vildere. Ingen andre skal have magten over min krop. Jeg tror først, at vi får magten over vores krop, når vi opdager, at vi aldrig har haft den.