Jeg damper min fisse

Damp af underlivet - på engelsk kaldet vaginal steaming - er ikke bare endnu en tomhjernet Hollywood-trend a la Gwyneth Paltrows vagina-duftlys. Skal man tro en såkaldt peristeam facilitator, der er nøje uddannet i underlivsdampningens kunst, er damp en praksis, der rummer en lang historie og et væld af fordele for den, der spreder benene let hen over et kar med varmt vand og nænsomt sammensatte urter. Her kan du læse om min egen oplevelse med dampning hos danske Doro Knudsen fra Cyklusvisdom. 

For et par måneder siden blev jeg kontaktet af en kvinde på Instagram, som præsenterede mig for damp af underlivet, efter at jeg havde postet om tilbagevendende menstruationssmerter i min story. Doro Knudsen, som hun hed, havde netop taget uddannelse i damp af underlivet i USA, og fortalte detaljeret om, hvordan damp med forskellige urter kan afhjælpe diverse problematikker i underlivet som f.eks. menstruationssmerter og infektioner. 

Min indre kritiker var straks på vagt. Jeg havde godt hørt om damp før og havde sågar prøvet det en enkelt gang i forbindelse med min podcast, men jeg havde også læst flere steder på nettet, at læger og gynækologer fraråder at dampe. Bl.a. fordi man kan brænde sig på det varme vand, hvilket jo giver god mening. Desuden var det ikke lykkedes mig at finde tilstrækkelig med dokumentation for, at damp af underlivet rent faktisk kan andet og mere end at føles behageligt i selve damp-øjeblikket. Så hvorfor risikere noget?

Doro, der selv har en universitetsbaggrund og kender alt til kvalitativ og kvantitativ metode, forstod min skepsis og gik min tvivl i møde med kærlig argumentation. Hun fortalte bl.a. om et studie af kvinder, der dampede efter fødsel, som havde haft gode resultater med heling af livmoder og bristninger. Og så bekræftede hun mig i, at man ikke bare kan proppe Marcussens Universal-te i et kar med kogende vand og så håbe på, at sol, måne og stjerner står rigtigt, men at damp - hvis det skal gøres korrekt og med positive effekter - kræver kendskab til både specifikke symptomer og forskellige damp-strategier. Jo mere vi skrev sammen, jo mindre farligt synes tanken om at dampe på egen krop - og sådan gik det til, at jeg takkede ja til et skræddersyet dampforløb hos Doro. 

Jeg fik som det første tilsendt et digitalt (og meget langt) spørgeskema, som jeg skulle udfylde. Det tog størstedelen af en formiddag at svare på spørgsmål om alt fra farven og konsistensen på mit menstruationsblod til antal blødningsdage, udflåd og alt muligt andet spændende. Et par dage senere modtog jeg så en speciel urteblandning med posten og en klar plan for, hvornår og hvordan jeg skulle dampe på baggrund af mine svar fra spørgeskemaet.

Doro vurderede, at min livmoder i bund og grund var træt, og at mine menstruationssmerter og tilbagevendende ubalancer i underlivet bundede i stagnation og en ophobning af varme i kroppen. Med den information begav jeg mig ud i min første damp-session med absolut ingen forventninger (min indre kritiker var for længst stået af på dette tidspunkt). 

Efter at have ladet urterne trække i friskkogt vand som ansvist i min plan, satte jeg mig overskrævs med vandet i den største keramikskål, mine køkkenskabe kunne præstere, og med et tyndt lagen rundt om mig for at holde dampen inde. Det tog lige lidt tid at finde en stilling, der var behagelig til 10 minutters dampning, som hverken var for kold eller varm, og som ikke krævede de helt store anstrengelser. Efter lidt moslen rundt lykkedes det mig at lande i noget, der mindede om en fødestilling med overkroppen liggende halvt inde over min seng. 

At sidde der med underlivet hængende over en dampende varm skål føltes lidt som at gå i sauna, bare kun med halvdelen af kroppen. Jo længere tid jeg sad der, jo mere kunne jeg mærke en form for smelte-fornemmelse, hvor vævet i mit underliv langsomt gav slip og slappede helt af. Fornemmelsen ledte mine tanker hen på en blomst, der langsomt springer ud, for jeg kunne tydeligt mærke mine læber sprede sig i takt med varmen, der steg op fra karret under mig. Det var på mange måder overraskende behageligt. 

Sådan dampede jeg i dagene efter min menstruation og op til min menstruation - og gør det stadig. Indtil videre er det lykkedes mig kun at brænde mig på vandet én gang uden større mén (jeg er i forvejen typen, der gerne vil svitses under bruseren, så det var nok ikke sket, hvis mit forhold til kulde/varme lå på et nogenlunde normalt niveau…). 

Her små to måneder inde i forløbet har jeg endnu ikke mærket den store ændring i forhold menstruationssmerterne. Til gengæld har jeg nærmest fra dag et af stort set ikke mærket noget til den ubalance, jeg havde, da jeg startede forløbet. I praksis betyder det, at jeg hverken har haft klumpende udflåd eller kløe, siden jeg begyndte at dampe. Og jeg har af samme grund heller ikke haft behov for at række ud efter cremer eller vaginaltabletter, som jeg tidligere har været storforbruger af. Det er en ok vild ting for mig, for at sige det ligeud. Om det skyldes dampen, placebo eller noget helt tredje, ja, det skal jeg dog ikke kunne sige.

Lige nu er planen, at jeg skal dampe to gange om måneden i 3-6 måneder. Målet er, at min cyklus på sigt bliver lidt længere (lige nu er den 26 dage, og vi vil gerne op på 28), og at blodet bare kommer, gør sin ting helt stille og roligt, og forsvinder igen efter fire dage. Det lyder pt som en drøm, men at dømme ud fra min spæde erfaring kunne noget tyde på, at drømme godt kan gå i opfyldelse. Jeg glæder mig i hvert fald til at finde ud af det. Om ikke andet har jeg fået øjnene op for en ny form for selvkærlig praksis, og dét kan også noget!

Er du interesseret i at høre mere om damp, kan jeg kun anbefale at følge med hos Doro på hendes instagramprofil @cyklusvisdom. Og som altid: husk at gå til lægen, hvis du har brug for det eller er i tvivl om problemer vedrørende din sundhed og trivsel.