Mathilde lever af sin nøgenhed: »Nude art handler om så meget mere end at stå foran et kamera. Det handler om at stå ved sig selv«

Foto: Adan Lopez Aleman.

Hvordan er det at have et arbejde, som består i at smide tøjet foran fremmede? I anledning af februar måneds fokus på slutshaming og seksuel skam ovre på Kh Underlivet, har vi talt med Mathilde, der om nogen kan nikke genkendende til andres fordomme. Vi har fået lov til at stille hende 10 bramfri spørgsmål for at blive klogere på, hvordan det er at have et arbejdsliv baseret på the male gaze, og hvad det atypiske karrierevalg har haft af betydning for den 23-årige nøgenmodel. 

Hej Mathilde. Først og fremmest: Hvorfor har du sagt ja til dette interview?

Mit formål er at nå ud til andre kvinder. Jeg har selv oplevet stigmatisering og de fordomme, der især knytter sig til kvinders kroppe og hvordan vi bruger dem. Som model – og især inden for nude art – møder jeg ofte misforståelser og forudindtagede holdninger. Mange ser det som noget seksuelt, men for mig handler det om frihed og kunst.

Jeg synes, at kvinder generelt bliver pålagt en skamfølelse, selv i helt almindelige situationer. Vi lærer at dække os til, at tænke over, hvad andre vil sige – om det er vores familie, partnere eller samfundet. Det er noget, jeg selv har oplevet. På gymnasiet blev jeg stemplet og kaldt grimme ting, fordi jeg var åben omkring mine følelser og min seksualitet. Jeg prøvede længe at passe ind, men til sidst besluttede jeg mig for at bryde fri. Det er også derfor, jeg har valgt denne vej – og hvorfor jeg gerne vil dele mine erfaringer med andre. 

Vi har som bekendt for nylig sat fokus på slutshaming og seksuel skam hos Kh Underlivet, hvor vi har forsøgt at reclaime ordet “slut”. Hvad betyder ordet “slut” for dig? 

For mig er det et grimt ord, som typisk bliver brugt af mænd om kvinder, der er 100 % sig selv. Han ser en kvinde, der kan bruges og udnyttes. Én, der er billig, som ingen selvrespekt har, og som går i afslørende tøj. Det er det, som jeg forbinder med ordet “slut”. Derfor kunne jeg heller aldrig drømme om at kalde andre eller mig selv for en slut. Det giver ganske enkelt ikke mening for mig, fordi ordet er opfundet af mennesker, der har til hensigt at dømme andre for dem, de er. 

Hvordan endte du med at arbejde som nøgenmodel? Hvad var det ved professionen, der tiltrak dig?

Jeg var på et fotoshoot, hvor jeg blev spurgt, om jeg ville skyde nogle billeder topløs, og jeg tænkte, at det da kunne være meget sjovt. Jeg havde været vant til at skyde billeder med tøj på, og jeg blev tiltrukket af, at det var lidt “ulovligt” at gøre uden. Det at stå nøgen foran en fotograf – som normalt er en mand – er jo noget, der som kvinde er lidt kontroversielt. 

Da jeg efterfølgende så billederne, kunne jeg bare mærke en enorm følelse af, hvor fedt, jeg syntes det var. Det at give sig selv lov til at vise sig selv frem. Jeg følte mig bare så stærk, fordi jeg kunne vise mig selv frem. Jeg behøvede ikke tænke over mange af de ting, som jeg normalt gør, jeg kunne bare være mig selv. Det hjalp mig til at se, at jeg er god nok, som jeg er. Og efter et par måneder var det gået hen og blevet mit fuldtidsjob. 

Nude art handler om så meget mere end at stå foran et kamera. Det handler om at stå ved sig selv, hvile i sig selv og holde af sig selv. 

Hvad er det bedste ved dit job som nøgenmodel?

Det er helt klart, at man kommer til at udvide sin horisont. Jeg har et helt andet syn på verden og kroppen i dag, end før jeg startede. Jeg er ikke blufærdig og genert på samme måde nu, når det kommer til kroppen, som jeg var tidligere. Det er sjovt, fordi jeg stadig kan være genert og introvert som person. Men til hverdag har jeg intet problem med at gå nøgen rundt derhjemme eller se nøgne kroppe på en strand. Der er så meget frihed i bare at give slip og ikke skulle tænke så meget.

Dermed ikke sagt, at det ikke er enormt energikrævende at arbejde som model. Lige så fri, man kan føle sig i sin krop, lige så bevidst kan man også risikere at blive omkring den i forbindelse med et bestemt job. Det skal man være forberedt på.

Foto: Adan Lopez Aleman.

Hvordan har du oplevet, at folk i din omverden har håndteret, at du bruger din krop til at tjene penge på den måde, som du gør?

I starten var min mor kritisk, hvilket nok også handlede om, at hun ikke vidste, hvad det gik ud på. Men nu er hun fuldstændig cool med det, og nogle gange viser hun også mit arbejde frem til andre. Mit valg af arbejde har også betydet, at vi kan snakke meget åbent om nøgenhed sammen – og vi kan snakke meget åbent om nøgenhed adskilt fra seksualitet. Jeg er virkelig glad for, at det kan blive til noget, som mere handler om, at vi er i de kroppe, som vi er. 

Jeg har savnet, at der var andre, som kunne se det smukke i det, jeg laver – eller som i det mindste bare ville acceptere det. Det var der ikke ret mange i Danmark, der gjorde. Siden jeg startede som fuldtids rejsemodel, har jeg arbejdet rundt omkring i verden. Jeg mødte min mand Adan en måned efter, at jeg begyndte at rejse. Vi connecter, og han forstår mig virkelig. Vi bor sammen i Spanien nu. 

Har du nogensinde følt dig udskammet på baggrund af dit valg af profession? 

Ikke længere, men jeg gjorde, da jeg var yngre. I starten, da jeg begyndte at arbejde som nøgenmodel, gik jeg meget mere i retning af Only Fans, frem for det mere kunstneriske og smukke, som jeg egentlig søgte i nøgenfotografiet. Det betød også, at jeg kom til at gøre nogle ting, som jeg egentlig ikke havde lyst til at gøre. Jeg mistede min integritet, og det gav mig en følelse af, at andre så ned på mig – men også af at jeg så ned på mig selv. 

Derfor kan jeg også godt føle en dobbelthed i forhold til fjerdebølgefeminismens budskaber om at være en hyperseksualiseret slut, fordi jeg frygter, at den bevidste provokation kan komme til at give bagsalg, og at vi som kvinder ender med at stille os selv dårligere ved at overseksualisere os selv. 

Hvilke tanker gjorde du dig, da du begyndte at arbejde som nøgenmodel, og hvordan har dine tanker ændret sig fra dengang til nu? 

I starten så jeg det meget mere som noget seksuelt at stå nøgen foran kameraet. Jeg så det som noget erotisk og spændende og som et sted, hvor jeg kunne føle mig lækker. Der var det bare: "Wow, hvor er jeg smuk!” – en følelse, som jeg ikke var særlig vant til på det tidspunkt. 

Da jeg senere mødte min mand, som også er fotograf, ændrede det sig fuldstændigt for mig. Den måde, som han så mig på, var meget mere sensuel og æstetisk. Han lærte mig blandt andet en masse teknikker, som jeg stadig bruger i mit arbejde i dag. For eksempel hvordan jeg kan arbejde aktivt med kroppens kurver og lysindfald. På den måde er nøgenfotografiet – for mig – gået fra at være noget forførende og mystisk til at være noget meget teknisk og slet ikke seksuelt. 

Og så er jeg også meget mere opmærksom på, hvordan jeg har det, og hvilke følelser, som går igennem mig, når jeg står foran kameraet i dag. Det er jeg vildt glad for. Ellers bliver det så mærkeligt, det her job.

Nogle gange kan jeg godt tænke, at “hvis den perfekte kvinde virkelig findes, ser hun sådan her ud”, fordi det er sådan nogle smukke værker, du laver. Er du selv perfektionistisk anlagt? 

Det vil jeg ikke sige. Ofte dukker jeg bare op til et shoot, poserer så godt jeg kan, og forlader det så igen bagefter uden at se billederne. Men med min mand er det anderledes. Der kigger jeg på alle billederne og tager mig god tid til at udvælge de rigtige og redigere dem. 

I starten, da jeg begyndte at tage billeder med min mand, kunne jeg ikke se på et færdigt billede, vi havde taget, uden at begynde at græde. Det ramte mig virkelig at få lov til at have medbestemmelse omkring alle dele af processen. Samtidig kan det godt blive lidt svært, for når man redigerer billeder, skal man kunne se dem lidt på afstand. 

Jeg tror, at det handler om at lade være med at prøve på at være perfekt – jeg prøver bare på at være mig selv. 

Hvordan kan vi – fra dit perspektiv – slutshame hinanden mindre? 

Jeg tror, at vi skal lade være med at kommentere så meget på hinanden. Både den direkte kommentar, men også alle kommentarerne, vi går og tænker for os selv. Hvis du ser en anden kvinde, så lad være med at kommentere på hende – og lad være med at fokusere på hende ud fra samfundets kriterier for, hvordan en kvinde bør være. 

Det handler både om, at vi skal lade være med at dømme andre så meget, men også om, at vi skal lade være med at lytte så meget til, hvad andre tænker eller ikke tænker om os. 

Her til sidst har du så et godt råd til andre kvinder, som ønsker at leve mere frit i deres kroppe?

Efter min erfaring er dem, som du dømmer, mange gange dem, som du gerne vil være – og det er ofte også de samme mennesker, som du ikke tør at være. Derfor er mit råd at arbejde med at komme hen til et sted, hvor du er glad i dig selv. Når du er et sted, hvor du er glad i dig selv, har du ikke behov for at dømme andre. 

Et godt første skridt på vejen kan være at kigge sig selv nøgen i spejlet og prøve at se på sig selv med kærlighed og bare sige: “det her det er mig” og “jeg accepterer mig selv som jeg er”. Så bliver det også nemmere at stå nøgen overfor en anden person. Du behøver ikke gøre det til noget helt vildt. Din krop kan se ud på så mange måder, og de er alle lige fantastiske! 

Foto: Adan Lopez Aleman.