Gæsteblog: Flashback til min første menstruation

Jeg kan ærligt sige, at jeg aldrig har talt grimt om min menstruation eller for den sags skyld kaldt den for ”mit lort”. Alligevel kan jeg nok ikke se mig fri for, at jeg stadig bærer en lille smule nag over, at den valgte at komme lige præcis på det tidspunkt, den gjorde.

Da jeg kom i puberteten, var jeg, og resten af pigerne i min klasse, ret optaget af menstruation. De fleste af os havde nærstuderet de foldere markeret med ”pige”, som sundhedsplejersken havde været nede med i vores klasse. Derfor vidste vi også, at når man fik udflåd, var det et tegn på, at man var ét skridt tættere på at få sin første menstruation.

Jeg husker, at vi en eftermiddag alle gik ind på hvert vores skoletoilet for at tjekke, om vi kunne se udflåd i vores underbukser. Bagefter skulle man så komme ud og fortælle det til de andre. Mange af pigerne kom ud og sagde, at de kunne se en hvid eller gullig substans. Der var også nogle, der ikke kunne. Der blev ikke dømt eller peget fingre. Alligevel var jeg uden tvivl glad for, at jeg var en af dem, der ærligt kunne sige: ”Jeg har udflåd!”.

Jeg var misundelig på venindens hund

Min bedste veninde var den første af pigerne i klassen, der fik menstruation. Jeg kan huske, at hun fortalte, at hendes hund var kommet i løbetid samme dag. Jeg syntes, at både hun og hunden var heldige. Det kom dog ikke som en overraskelse, at det netop var hende, der fik det først. Hun var også den første til at få bryster, hvilket, vi havde læst i folderen, også var en indikation på, at det snart var tid. Min veninde fortalte mig, at hendes mor havde givet hende nogle bind med vinger, og at de var lette at bruge. Hun ville også gerne hjælpe og vise mig det, når jeg fik brug for det.

I sommerferien, inden jeg skulle starte i 7. klasse, var jeg i Thailand med min mor og mine to storesøstre. Vi havde været 14 dage i Sydthailand og skulle slutte ferien af med fire dage i Bangkok, hvor vi boede på et 5-stjernet hotel med swimmingpool på tagterrassen. Som den badenymfe jeg var, glædede jeg mig helt ustyrligt til at hoppe i vandet hurtigst muligt. Den første dag i Bangkok gik dog med at vade rundt i et stort og varmt shoppingcenter. Jeg følte mig svedig og klistret, og der var noget, der føltes mærkeligt mellem mine ben. Det var sikkert bare varmen, tænkte jeg.

Inden vi forlod centeret, gik jeg på toilettet, og da jeg trak mine underbukser ned, så jeg en rød plet. Pletten var ganske lille, men jeg var ikke i tvivl. Jeg stirrede direkte på min første menstruation.

Græd da menstruationen endelig kom

Det, som jeg havde troet, ville gøre mig glad og begejstret, gjorde mig ked af det. Nu den var der, gad jeg slet ikke have den. Det virkede allerede rigtig besværligt. Jeg forede mine underbukser med masser af toiletpapir og gik ud til min familie. Det var først, da vi kom tilbage på hotellet, at jeg grædende fortalte det til min mor. Hun virkede lidt uforstående overfor mine tårer og sagde, at det slet ikke var slemt at have menstruation, og at hun aldrig havde været negativt påvirket af sin.

Jeg tror nok, at jeg grædende fik sagt noget i stil med: ”Men jeg vil slet ikke have det. Og nu kan jeg heller ikke bade i poolen!”. Min mor trøstede mig, fandt et bind frem fra sin toilettaske og sagde, at jeg desværre nok havde ret i det med poolen. Det med at skulle bruge tampon var lige tidligt nok, mente hun.

Her 13 år senere må jeg give min mor ret og indrømme, at jeg aldrig har været generet af min menstruation. Den giver mig hverken mavekramper eller PMS, og efter at have stiftet bekendtskab med menstruationskoppen tænker jeg dårligt over, om det er et belejligt tidspunkt, den kommer på eller ej. Til gengæld tilgiver jeg den nok aldrig for at sætte en stopper for min svømmetur i den swimmingpool, der lå højt hævet over Bangkoks gader. 

Af Lei Jürs, 25.