Postkort fra Berlin

IMG_4607-e1537706502904.jpg
IMG_4611.jpg

Det er søndag, og jeg sidder på en travl café i Berlin Mitte. Mit hoved summer, min krop er ør, og mine øjenlåg tunge efter en tvivlsom nattesøvn på en bekendts sofa i Kreuzberg. Jeg er så udmattet, at jeg knap kan koncentrere mig om at ramme tasterne på min computer. Alligevel har jeg det bedre end jeg har haft længe. I dag kan jeg nemlig sige, at jeg har været til min første menstruationskonference nogensinde - og så i min yndlingsby af alle byer!

I løbet af det sidste døgns tid har jeg mødt de mest fantastiske mennesker fra alle verdenshjørner (vi snakker Columbia, USA, Kina, Australien og Mali, just to name a few) og talt mere om menstruation, end jeg troede var muligt. Blandt andet har jeg haft fornøjelsen af at møde og høre forfatteren til én af mine yndlingsbøger “Periods Gone Public”, Jennifer Weiss-Wolf, fortælle om sit politiske arbejde med at skabe fremskridt på menstruationsområdet i USA. Et arbejde, der virkelig kræver sin kvinde og et toptunet no bullshit-filter.

Jeg har lært så meget og fået så mange nye medsammensvorne, at jeg slet ikke har lyst til at tage hjem til Danmark i morgen tidlig. Og dog… Jeg føler mig så inspireret, at det bliver godt at vende snuden hjemad, så jeg kan fortsætte mit eget arbejde med at sætte fokus på underlivet 💗

Og skulle det ske, at jeg skulle få lyst til at vende tilbage til Berlin en anden gang (og let’s be real, det gør jeg jo nok), så har jeg nu et helt netværk af über vilde mennesker, der alle arbejder for at nedbryde skammen og tabuet forbundet med kvindekroppen og den evigt udskældte menstruation, her i byen.

Blandt dem er kvinderne bag Crafts & Cramps, et tysk kunstnerkollektiv, der broderer feministiske budskaber og illustrationer af menstruation, Franzi, der for nylig blev kendt i hele Tyskland, da hun trodsede sit konservative universitet og skrev sin bachelor om menstruationens portrættering i medierne, og Elli, der arbejder på en film om den første menstruation - også kaldet menarken. Og igen: det er blot for at nævne en håndfuld. Jeg er stadig overvældet over antallet af mennesker, jeg har mødt og talt med denne weekend.

Kærlig hilsen fra en træt, men yderst glad og taknemmelig menstruationsaktivist.

Forrige
Forrige

Hvorfor det at få støbt min vulva i gips er det vildeste, jeg har gjort for mig selv i år

Næste
Næste

Gæsteblog om PCO(S): »Jeg følte, at min krop havde forrådt mig«